søndag den 30. september 2012

Frisk luft og smukke omgivelser

En lørdag besluttede jeg sammen med en flok andre udvekslingsstuderende(6 tøser), at tage et smut udenfor bylivet i Dublin. Vi tog et tog til en fiskerby kaldet Howth, ca. 20 min kørsel væk fra Dublin centrum. Vi tog på en  lille vandretur langs en kløft, med en fantastisk udsigt udover Det Irske Hav.
Ud af en særdeles regnfuld uge, ramte vi en dag med høj solskin og fantastisk vejr..! Jeg fik derfor taget en masse smukke billeder på halvøen Howth, men jeg viser jer kun et uddrag af disse, da naturoplevelser er og bliver bedst i 4D..;)


 - Et kort over halvøen Howth. Linjerne på kortet viser desuden de forskellige vandreture man kan vælge imellem..








- Den dovne dansker tog sig lige et bette hvil, inden vi fortsatte vores tur halvvejs rundt om halvøen.



- Dette skilt var bestemt ikke sat op for sjov, selvom stierne på klitterne nu var ok og sikre nok.



- Synes huset og udsigten her havde et græsk præg over sig. En sådan udsigt ville ikke være tosset..:P













- De seks tøser jeg fulgtes med. De er super flinke, men kunne nu godt ha' brugt lidt mande-hørm på den tur.. ;D


Another Guinness please!

Nu har Johan efterhånden vænnet sig til livet her i Irlands perle. Jeg har langt om længe fået styr på mine moduler på universitetet, og jeg har mødt skolelederen på den skole jeg skal i praktik på. I kommer til at høre mere og se flere billeder fra mine oplevelser/erfaringer på skolen.. Men, men allerførst får I lige et indtryk af pub-kulturen i Tempel Bar - området i Dublin city center.. 




- To gange Danmark, en østriger og en franskmand sidder med store smil på læben og nyder en Guinness på en af de utallige pubs i det indre Dublin.



- Jah, smuk ser øllen ud, men det skal siges at man lige skal vænne sig til at drikke denne meget tykke øl..









- En kold øl bliver ofte efterfulgt af stemningsfuldt traditionelt irsk musik. Både unge og ældre mødes på den nærmeste pub, hvilket gør stemningen unik og utrolig festlig.




- Herningenseren Inge og mit lille ritual inden vi sætter tænderne i en gude-skøn omgang Guinness Irish Stew.. Mums, det smagte godt!

søndag den 23. september 2012

Home sweet home..

Hej alle mine trofaste læsere..:)
Min første uge i Dublin har været temmelig hektisk, da jeg bl.a. (heldigvis) er flyttet fra min seng på hostellet, til en et rækkehus, 10 min gang fra Universitetet. Derudover har der været meget forvirring omkring min ankomst, da min koordinator/studievejleder på universitet ikke var tilstede i løbet af hele introugen, da han både har haft travlt og har været syg.
Selvom det har været op ad bakke i løbet af den første uge, har der heldigvis været overvejende mange lyspunkter, i forhold til mødet med de mere end 100 andre udvekslingsstuderende.. Jeg har især nydt selskab af to tyske drenge, som jeg har udforsket de mange festelige pubs med..
Jeg fået taget så mange billeder, fordi der har været så mange 'løse ender' at få styr på, så I må nøjes med nogle billeder af det hus jeg bor i nu.. Huset ejes af en utrolig energisk og ret skør irlænder, men han er nu meget cool. Pga. et trakfikuheld og en skilsmisse, har han svært ved at overskue hverdagsting, som f.eks. rengøring. Men, han er som sagt et meget positivt og åbent menneske, så jeg føler mig ellers fint tilpas ved at dele hus med ham. De første par dag , efter jeg er flyttet ind, har der kun været lys på hans eget værelse og på  badeværelset, da han ikke lige har fået skiftet de mange udsprungne pærer i huset. Hans trådløse internet kender han heller ikke koden til, hvilket jeg selv er gået igang med at undersøge, dvs. skifte hans password (med hans tilladelse selvfølgelig)..
 Selvom rengøring som sagt ikke er hans helt store religion, har han dog ingen levende får gående rundt inde i sit hus!;D Så er det ikke helt deja vú fra New Zealand..:)



                                                           
                                         - Mit nye hjem, som jeg deler med den irske ejer Kevin:)




- Hans køkken, fra en pæn vinkel;) I køkkenet har han desuden en krukke, hvor jeg bare skal putte 75euro i hver uge, og så er han ellers fint tilfreds..:)




- Her ser i mit værelse, der ligger ovenover dagligstuen, ved siden af badeværelset, hvilket faktisk er lækkert nok.





- Kevins baghave, som han om sommeren bruger til at spille fodbold, golf og drikke bajere med vennerne..



- Her har vi så Kevin, den 53-årige ejer af huset. Utrolig flink og et meget gæstfrit menneske med massere af  irsk humor!:) Bagved ham ser i hans søns debut-trøje for det irske fodboldlandshold.



... Når jeg er kommet på internettet i Kevins hus, vil jeg oploade flere billeder i dette indlæg, af mit liv på Rathlin road 42 i Dublin.. Til alle mine medstuderende og undervisere, kan jeg oplyse dem om, at jeg mandag d. 1 oktober starter med at undervise irske teenagere på Beneavin Secoundary School, hvor jeg med forældrenes tilladelse, vil tage nogle billeder/video-klip af undervisningen.
Hold fast mine kære læsere.. Mit studieophold her i Dublin er og bliver alt andet end kedeligt!

tirsdag den 18. september 2012

En aften i litteraturens navn

På min første dag i Dublin, efter jeg ankom sent aftenen forinden, tog jeg på en gratis sight seeing tur i Dublin City Center(på gå-ben). Jeg fik i løbet af et par timer, dannet mig et overblik over den indre del af Dublin. Billeder af Dublins charme (kirker, borge, pubs..osv.), lægger jeg ind i et senere indlæg, efter jeg har været på en med en city tour bus, sammen med de omkring 100 andre udvekslingsstuderende.
Noget jeg dog kan give jer et glimt/indtryk af, er aftenen på min første dag i den irske hovedstad, hvor mine to tyske room mates inviterede mig på en uventet oplevelse. De to tyskere var nemlig blevet inviteret til en book reading i en boghandel i midtbyen. Det endte faktisk med at jeg sammen med de to tyskere, fik lov til at læse et stykke op fra en af forfatteren James Joyce's mesterværk "Finnegans Wake", hvor mine engelskkundskaber i særdeleshed kom på prøve.. Jeg forstod nemlig mildes talt ikke en pind af, hvad jeg læste op, eller hvad kapitlet vi læste op fra handlede om.
Jeg har dog efterfølgende fundet ud af, at James Joyce anses for at være en af det 20. århundredes mest betydningsfulde forfattere.. Nogle af jer har måske hørt om bestselleren "Ulysses", som er hans mest kendte værk.
Her er et par billeder fra denne aften i litteraturens navn...




- Er oplæsningen i boghandlen, sluttede aften af med at boghandleren(den gråhårede mand i midten), inviterede os på en øl på en nærliggende pub.


- En mindestatue af James Joyce, på en af hovedgågaderne.

søndag den 16. september 2012

Først pizza, så Dublin..


En fredag(dagen inden min afrejse), blev jeg som så mange gange før fristet til at tage til Gjern for at smage verdens bedste pizza. Derfor tog jeg med to af mine kammerater ud for endnu engang at smage Mr. Jones guddommelige pizzaer! Duften i Gjerns pizzaria, Linå Stadion og alle mine fantastiske venner, samt min kære familie, er helt klart det jeg kommer til at savne mest..! Men, men om små tre måneder er jeg allerede hjemme i min "osteklokke" i Silkeborg igen.
Til alle mine læsere af denne blog, gælder det bare om at tage et kig herind, når I har tid. Bloggen kommer både til at indeholde mine oplevelser fra hverdagslivet i Dublin, samt mere studierelevante indlæg, fra mit studie på universitetet og min praktik i Dublin.
Hæng på! Bloggen bliver (næsten) lige så spændende som selveste Facebook, da jeg vil gøre mit bedste for at holde venner, familie og medstuderende opdaterede, i forhold til mit studieophold her i Dublin.
God læselyst!









                                                      Jones+Grande Mut + Nr. 14 = Glad og mæt Johan