lørdag den 10. november 2012

Lærerstudiet på Dublin City University


    I min blog har jeg ikke været så meget inde på, hvordan det er at gå på det enorme og højmoderne universitet i Dublin.
    Logoet til venstre indikerer ligeledes, at DCU er blandt de 50 bedste universiteter i verden, ifølge en særdeles anerkendt rangliste.
    Universitetet rummer fem forskellige fakulteter, hvor studerende kan fordybe sig i alt lige fra sygepleje til ingeniørstudiet. Over 10.000 studerende studerer i øjeblikket på DCU, så man er selv blot en lille brik på det kæmpe campus, hvor bl.a. både lektorer, studerende og butiksmedarbejdere hver dag arbejder eller studerer. Og ja, I hørte rigtig - butiksmedarbejdere, da campus/universitetområdet er så stort, at det indeholder en Spar-butik, apotek, boghandel, restaurant, kantine..mm.


    Hvordan fungerer lærerstudiet i så fald? - Joh, ud fra mine erfaringer indtil videre, kan jeg kraftigt anbefale mine medstuderende at få en smag på studiet på netop dette universitet! Jeg synes virkelig, at vi i lille DK godt kunne lære noget af, hvordan uddannelsen er tilrettelagt her på DCU i Irland. I Danmark tager lærerstuderende en fire-årig-lang læreruddannelse, med en sammenlagt praktikperiode på ca. et halvt år, hvorefter de fleste udsprungne lærere oplever en gigantiske praksis-chok, når de bliver ansat på en skole og først dér finder ud af, hvad det egentlig ville sige at være lærer..
Folketingpolitikerne på Borgen har selvfølgelig allerede snakket om at gøre Læreruddannelsen til en seks-årig lang universitetsuddannelse, hvilket ifølge min mening sandelig også ville være på tide..!
På DCU har de allerede 'knækket koden', hvor man først tager en fire-årig-lang grad inden for et område(engelsk, idræt, matematik..osv.). Først derefter, vælger man at blive lærer, hvilket indebærer at man studerer yderligere to år på universitetet og tager sit "Professionel Diploma in Education", som det hedder.



   Jeg studerer selv sammen med en første-års-gruppe(postgraduates), der startede på deres Diploma i sommer, med speciale i engelsk.
    Det fungerer på ingen måde ligesom på læreruddannelsen i DK, da de lærerstuderende på DCU i løbet af hele skoleåret er i praktik på en skole, og i mit tilfælde på en secondary school.  
     Rent praktisk, er det indordnet således, at de studerende underviser på deres praktik-skole om dagen, hvorefter de 2-3 aftener om ugen deltager i forelæsninger og undervisningstimer på universitetet.
    Netop denne struktur af uddannelsen er jeg stor fortaler for! For det første, giver det mulighed for at lærerstuderende kan komble den teori og de metoder, de bliver undervist i på universitetet direkte og kontinuerligt, i deres undervisning på praktikskolen. På den måde forhindrer dette, at de studerende føler at de ikke kan forholde sig til den teoretiske viden, som os lærerstuderende i Danmark f.eks. først får mulighed for at afprøve ca. halvvejs inde i hvert skoleår, i løbet de hektiske 1-2 måneder.

     "KLM er også et dannelsesfag for lærerstuderende", ja denne sætning har mine kære medstuderende helt sikkert hørt før.. Efter at have oplevet og erfaret, DCU's tilgang til lærerstudiet(ibid), kan jeg som tredje-års-studerende virkelig ikke længere se hvad dette ligegyldige fag på læreruddannelsen i DK skal bruges til..
Man burde i virkeligheden skive et brev til Fru Pia K...:
"Kære Fru Kjærsgaard, vil du ikke venligst lytte til os studerende, der udgører den kommende generation af folkeskolelærere, og vores bøn: Giv os idag vort daglige praktik og slip dit jerngreb om vores uddannelse..!"

    Min afsluttende pointe med alt dette er: Hvorfor bruge kræfter på et fyldfag som KLM, når det lærerstuderende i virkeligheden har mest brug for er teori(psykologiske -og pædagogisk dannelsesteorier) og didaktiske metoder, der kontinuerligt kan afprøves i praksis.. Hvis vi i DK vil forhindre lærerenes praksis-chok efter endt uddannelse, er det på tide at omstrukturere denne snakke-klub, som læreruddannelsen er endt med at blive. Lærerlivet begynder i min optik først for alvor ude på skolerne! - Forlæng praktikperioderne og giv de lærerstuderende en reel chance for at finde ud af, om de overhovedet har lyst til at blive lærere..

Jeg har iøvrigt netop brugt indholdet af dette indlæg fra min blog, og oprettet et læserbrev på politiken.dk.. Linket er: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1808670/kaere-politikere-giv-laererstuderende-en-chance/.. Tjek det ud og skriv én kommentar eller fem..;)