Det er lørdag aften i Dublin, og med kun en uge tilbage på Beneavin, kan jeg se tilbage på to måneders udfordrende undervisning..! Som jeg skrev i indlægget efter min første uge på skolen, er Beneavin en disadvantage school for drenge, hvilket jeg nu i den grad godt kan forstå at den er. Lærere der stopper mindre slåskampe på gangene og i timerne skal stå model til at blive kaldt alverdens skæls-ord, er hverdagskost på denne skole. Når det er sagt, har lærerene nu også deres midler til at oprette disciplin i klasselokalerne, da hver lærer har et hæfte med sanktioner, som kan benyttes i tilfælde af eleven kommer for sent, ikke har fået lavet sine lektier, truende adfærd...osv. Denne skriftlige sanktion sendes med eleven hjem, hvorefter den skal underskrives af forældrene, før læreren modtager den.
Der er forskellige grader af sanktioner; manglende lektier tager læreren i samarbejde med forældrene f.eks. sig af, men i tilfælde af vold eller truende adfærd involveres ledelsen selvfølgelig også(skoleinspektøren og skolerådgiveren).
Efter mine første to uger på skolen, hvor jeg blot havde observeret og hjulpet et par lærere med deres undervisning, blev jeg kastet ud i at undervise en klasse på egen hånd.. Jeg har nu i seks uger undervist en 29 første-års-elever i engelsk, fire lektioner om ugen. Fire lektioner lyder måske ikke af så meget, men jeg synes bestemt at jeg har haft rigeligt at se til med at forberede og reflektere over min undervisning. Min klart største udfordring har været disciplinære og i det hele taget bare at få dem til at holde deres kæft, når jeg underviste..!:)
I starten var jeg selv stor modstander af at give eleverne sanktioner, da jeg syntes at det var mere en afstraffelse, og jeg ville selv føle mig som lidt af en fangevogter. Men, men.. Jeg har endnu ikke knækket koden om hvordan man underviser en flok drenge, hvoraf ca. halvdelen ikke gider at gå i skole. Derfor har jeg selv været nødsaget til at give hele 10 drenge fra min klasse en sanktion med hjem(jeg venter stadig på at modtage de fleste af dem).
Jeg har til tider været tæt på at give op og sige "F**k det, nu skrider jeg sku!", men min stædighed har holdt mig kørende.. I løbet af de sidste par uger, er det i midlertidig lykkedes mig at få en acceptabel arbejdsro i klassen, ved at give dem flere opgaver, og dermed ikke give nogle af eleverne mulighed for at forstyrre undervisningen. Omkring halvdelen af disse elever har ikke kunne koncentrere sig om mere end max 10 minutters klasseundervisning, hvilket er hovedårsagen til at jeg er blevet nødt til at give dem flere små opgaver og holde dem beskæftiget.
Udover at undervise
Carruth(klassens navn), har jeg tilmed undervist en lille gruppe af nogle andre første-års-elever med læsevanskeligheder, i to lektioner ugentligt.
I løbet af mine to måneders praktik, er min undervisning blevet inspiceret af en lektor fra universitetet to gange. Begge inspektioner gik heldigvis rimelig godt, selvom der var en hel papyrusrulle af ting jeg kunne forbedre i min undervisning.
Jeg synes virkelig at alle mine lærerkompetencer har været på prøve. Hvis jeg havde vidst hvor svært og udfordrende min praktik på Beneavin ville være, havde jeg nok i virkeligheden aldrig gjort det, men set i lyset af min oplevelser og erfaringer fra de fyldte og energiske klasselokaler, ville jeg heller ikke have været det foruden..!
Det øverste billede er desuden skolens crest/symbol som eleverne bærere på deres skoleuniform.
Motion i løbet af ugen har været en enorm befrielse fra undervisningen på skolen og fordragene på universitetet! Derudover har jeg ovenikøbet fået især én kanon god ven(Paul), og vi har, inden min sidste uge i Dublin, snakket om at det nok ikke bliver sidste gang at vi ser hinanden..
